Nordmænd strømmer til Hirtshals

Antallet af bookinger hos Fjord Line er steget med 12 procent

HSC Fjord Cat får masser af passagerer i den kommende sommer, at dømme efter forsalget af billetter.

HSC Fjord Cat får masser af passagerer i den kommende sommer, at dømme efter forsalget af billetter.

HIRTSHALS:Skal man dømme efter antallet af forsolgte billetter på Fjord Lines hurtigrute mellem Kristiansand og Hirtshals, får rederiet en travl sommer.

Antallet af bookinger til hurtigfærgen HSC Fjord Cat er nemlig steget 12 procent i forhold til i fjor.

- Det tyder på, at flere og flere nordmænd har fået øjnene op for ruten. Vi har specielt oplevet en stigende interesse for korte smutture, og her er tiden en vigtig faktor, konstaterer Atle Woxholt, Fjord Lines linjechef.

Overfarten med HSC Fjord Cat tager to timer og 15 minutter - cirka en time mindre end alternativerne på ruten.

Der er tale om en sommerrute, som åbner onsdag 13. maj. Fjord Line forventer et samlet passagertal i år på omkring 200.000.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.