Nordmand bliver manager for Celtic

Ronny Deila skal det kommende år være manager for de skotske fodboldmestre, Celtic.

Den skotske fodboldklub Celtic har fundet sin nye manager.

Det bliver nordmanden Ronny Deila, der sidste år førte Strømsgodset frem til det norske mesterskab.

- Det er en fantastisk ære at blive udnævnt til ny manager for Celtic, en af de største fodboldklubber i verden, og en klub som jeg har enorm respekt for, siger Ronny Deila til Celtics hjemmeside.

Han får en kontrakt, der blot løber i et år.

Den 38-årige nordmand afløser Neil Lennon, som for nylig valgte at stoppe efter lidt over fire år på posten.

Celtic har vundet det skotske mesterskab de seneste tre år.

Klubbens bestyrelsesformand, Ian Bankier, er sikker på, at succesen nok skal fortsætte under Ronny Deila.

- Vi er glade for at have sikret os Ronny som manager for Celtic. Vi har høje tanker om ham og er sikre på, at han nok skal sikre stor succes til klubben, siger formanden.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.