Norge

Nordmand død af H1N1

OSLO:En ældre nordmand er død af H1N1, også kaldet svineinfluenza, meddeler de norske myndigheder torsdag. Det er det fjerde offer for smitten i Norge. En teenagepige og en 42-årig kvinde er også døde, og det samme er en dansk lastbilchauffør, der tidligere i år døde af H1N1 i Norge. I øjeblikket er syv personer indlagt på hospitaler i Norge med H1N1, fire af dem ligger på intensivafdelinger./ritzau/NTB