EMNER

Nordmand død efter festival

ROSKILDE:Den 20-årige nordmand, der onsdag faldt om med hjertestop på Roskildefestivalens campingområde, døde i går på sygehuset i Roskilde. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi. Den 20-årige har siden ligget i koma i respirator. Lægerne skal nu have obduceret nordmanden i håb om at finde frem til dødsårsagen. - Han har formentlig indtaget narko, men det behøver jo ikke også at være dødsårsagen, siger politiinspektør Henrik Mikkelsen./ritzau/