EMNER

Nordmand opdagede omfattende rejesnyd

Den norske eks-købmand Paal Lidi har i godt et år kontrolleret rejer i lage.

Det er nordmanden Paal Lidi, som har opdaget, at der ofte er for få rejer i de bøtter, som vi betaler for. Foto: Kim Dahl Hansen

Det er nordmanden Paal Lidi, som har opdaget, at der ofte er for få rejer i de bøtter, som vi betaler for. Foto: Kim Dahl Hansen

Det er den 57-årige norske eks-købmand Paal Lidi, som er den direkte årsag til at NORDJYSKE er begyndt at undersøge rejeproducenterne. - Hvis ingen tager fat i det her, så fortsætter det, fortæller Paal Lidi om baggrunden for, at han har forsøgt at gøre noget ved problemet. Paal Lidi er fra Kristianssand, hvor han har en baggrund som varehusejer. Men gennem 20 år er han og hans hustru kommet til Skagen. - Det hele startede med, at jeg sidste år var i Skagen uden min kone, fortæller Paal Lidi. LÆS: Massivt snyd med rejer - Jeg købte en bøtte med 100 gram rejer i lage, for jeg ville lave mig et godt stykke smørrebrød. Men da jeg tog hul på bøtten, var der næsten ikke nok til bare én mad. I første omgang gav Paal Lidi sig dog ikke til at veje indholdet af bøtten. Den tanke fik han først senere. WEBTV: Rejefirmaer snyder dig Nogle dage senere var Paal Lidi nemlig med færgen til Norge, og her købte han den norske avis VG. I avisen stod det beskrevet, hvordan norske rejeproducenter systematisk puttede for lidt rejer i bøtterne. LÆS: Rejesnyd overrasker ikke Fødevarestyrelse - Min umiddelbare tanke var, at det problem havde man også i Danmark. Men ingen havde undersøgt det, siger Paal Lidi, som derfor gav sig til at søge information på nettet. Og han fandt hurtigt de oplysninger, som han skulle bruge for at veje rejerne på den korrekte måde. - Og så spiste vi ellers rejer til morgen, middag og aften, griner Paal Lidi. Resultaterne viste sig hurtigt. - Til at begynde med tror man jo ikke, at det er sandt. Men jeg kunne hurtigt se, at problemet er ligeså stort som i Norge, fortæller Paal Lidi, som i øvrigt understreger, at han ingen økonomiske interesser har inden for rejebranchen. LÆS: Brancheforening: Undervægt er uacceptabelt Ifølge Paal Lidis undersøgelse mangler der i gennemsnit op mod 10 procent i forhold til den minimumsvægt, som producenterne angiver. - Det er jo egentlig kæmpesvindel. Men fordi at det måske kun er 10 eller 20 kroner, som de stjæler fra hver enkelt dansker, så mærker folk det ikke. Nordmanden mener, at han har afvejet i omegnen af 300 bøtter med rejer i lage, siden han startede. - Men nu er jeg træt af rejer, siger Paal Lidi med et smil.
Breaking
Vindmølle er løbet løbsk
Luk