Norge

Nordmand til afkøling

AALBORG:Tidligt søndag morgen måtte en nordmand en tur med i detentionen på Aalborg Politigård. Kl. 04 opførte han sig aggressivt ved Musikkælderen, der ligger Ved Stranden, og politiet blev alarmeret. Da betjentene ankom, holdt en dørmand nordmanden fast, selv om gæsten stadig var meget voldsom. Politiet så derfor ingen anden udvej end at tage den stærkt berusede nordmand med til detentionen, hvor han sov rusen ud.