Nordstjerneskolens indeklima skal tjekkes
FREDERIKSHAVN: En skole, der rækker ud i fremtiden. Det var budskabet, da Nordstjerneskolen i Frederikshavn åbnede i januar 2013. Den blev tilmed kåret til årets skolebyggeri samme år.
Men den rækker ikke længere ud i fremtiden, end skolen i denne uge har været i vælten for et dårligt indeklima. Det gør angiveligt elever og lærere syge.
Undersøgelse startet fredag
Det har fået selskabet DEAS, der står for driften af Nordstjerneskolen, til at indrømme fejl i de mængder luft, der blæses ind i nogle af lokalerne.
Fredag startede undersøgelser på skolen på baggrund af oplevelserne af indeklimaet. Først og fremmest skal elever og læreres problemer med indeklimaet fremlægges for Arbejdsmiljøeksperten.
Det er et uvildigt, autoriseret firma, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø.
Det er planen, at problemerne kan fastslås, efter undersøgelserne er afsluttet.
Tillidsmand er glad for fokus
Det er gennem længere tid, at personalet, eleverne og forældrene på skolen har oplevet problemerne, uden der blev gjort noget ved det.
Tillidsrepræsentant på Nordstjerneskolen er glad for, at problemet endelig undersøges og tages alvorligt.
- Som personale er vi glade for, at der er kommet fokus på det. Problemer med indeklima rammer ikke alle, men flere er meget modtagelige over for det. Det er ikke optimalt på en stor, ny skole, siger Søren Frost.
Han tilføjer, at personalet har mærket til problemerne gennem et års tid.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.