Thisted

Nordthy smed sejren væk

STRUER FH IF NORDTHY 30-28 SERIE 1 HERRER HÅNDBOLD: IF Nordthy førte med tre og fire mål hele kampen igennem, men i de sidste to minutter smed holdet sejren væk, da de hvidblusede lørdag på udebane tabte med 30-28 til Struer. Gæsterne manglede generelt vilje og koncentration, men kom dog hurtigt foran i kampen. Foran til det sidste Ved pausen var Nordthy foran 14-11, og det samme mønster fortsatte i anden halvleg. Nordthy holdt føringen indtil to minutter før tid. Her gik det helt galt, og gæsterne smed sejren væk. - Det var lidt noget lort. Vi havde kampen i vores hule hånd, men alligevel formåede vi ikke at gøre arbejdet færdigt. Derudover skal det siges, at vi faktisk også spillede en dårlig kamp. Der var ingen gejst og vilje, og vi brændte utroligt mange chancer. Der var alt for mange personlige fejl, og vi var næsten til grin i forsvaret, sagde Nordthys spillende træner Allan Madsen.bro [ Kampfakta: Struer Hallerne. Håndbold, serie 1 herrer: Struer fH-IF Nordthy 30-28 (11-14). Målscorere for IF Nordthy: Jacob Christensen 7, Allan Madsen 5, Søren Bildstrup 4, Klaus Mathisen 3, Lars Jacobsen 3, Rasmus Agesen 2, Søren Lynge 1, Kasper Boesen 1, Kristian Jensen 1 og Anders Nielsen 1.