Hjallerup

Nordthys herrer red videre på bølgen

Med en komfortabel sejr over Hjallerup bevarede Nordthy sin topppacering

Thomas Sekkelund sendte bolden i Hjallerups mål hele ni gange i søndagens sejr. Arkivfoto: Ole Iversen

Thomas Sekkelund sendte bolden i Hjallerups mål hele ni gange i søndagens sejr. Arkivfoto: Ole Iversen

HJALLERUP:Søndag eftermiddag tog Nordthys herrer deres femte sejr på stribe, da Hjallerup på eget halgulv måtte se sig besejret med 23-30.

I starten af opgøret så det ellers ud til, at Nordthy skulle få det svært i Hjallerup Idrætscenter, skriver Thisted Dagblad mandag.
Hjallerup satte thyboerne under pres de første 10-12 minutter, og de kom også foran. Men så skruede træner Lasse Sunesen lidt på det taktiske, og da først forsvaret kom op i gear, fik Nordthy overtaget.
I takt med, at forsvaret fik succes, kom der også styr på angrebet. Nordthy fik tålmodigheden til at vente på den rigtige chance, og det fratog Hjallerup deres farligste våben, nemlig de hurtige kontraangreb, og Nordthy kunne fortjent gå til pause foran med fire.

Meget fortjent sejr

I 2. halvleg fik Hjallerup igen lov at lege lidt med i starten, hvor de fik reduceret til kun at være bagud med to. Men da så Nordthy igen fik fokuseret, blev der aldrig tvivl om udfaldet, og syvmålssejren var ikke et mål for stor ifølge Nordthy-træner, Lasse Sunesen:

- Det var en meget fortjent sejr, og jeg er specielt godt tilfreds med det forsvarsarbejde, holdet leverede i dag. Det stod knaldhamrende godt, og det var jo nærmest en mur Hjallerups spillere løb ind i. Og det forsvaret ikke tog sig af, det klarede vore dygtige keepere. Og når vi så samtidig spillede fornuftigt angrebspil, ja, så gik tingene op i en højere enhed. Og så synes jeg, at både Thomas Sekkelund og Kristian Sunesen bød ind på de rigtige tidspunkter, men stor ros til hele holdet for en rigtig god præstation.
Med sejren bevarede Nordthy sin flotte topplacering.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.