København

Nordvisionen skal til Danmark

{ KØBENHAVN: Efter 10 år i Oslo flytter det nordiske tv-samarbejde, Nordvisionen, til København 1. august. Samtidig bliver Henrik Hartmann, der hidtil har været redaktør i DR Undervisning, generalsekretær for samarbejdet mellem public service-stationer i de nordiske lande. Nordvisionen har eksisteret siden 1959 og samproducerer og udveksler bl.a. programmer og erfaringer. DR er den største aftager fra Nordvisionen. Sidste år blev det til 863 timers fjernsyn fra Norge, Sverige, Finland og Island. Det svarer til lidt under to en halv time hver dag./ritzau/