Norge

Norge er skifavorit

Over halvdelen af de skiførende danskere regner med at tage nordpå.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Norge er klar til at tage imod danskere i sneen - f.eks. her i det største skisportssted af dem alle: Trysil.

Årets skiferie går til Norge. Det viser en ny undersøgelse foretaget for rederiet DFDS Seaways. Mere end hver anden af dem, der skal på skiferie i år, planlægger at tage nordpå til Norge. Norge har mere at byde på Det er ikke nogen tilfældighed, at danskerne oftest tager på skiferie i Norge. Danskerne mener nemlig, at Norge har meget mere at byde på end de andre skidestinationer. Således mener knap 9 ud af 10 danskere (86 procent), at Norge er den skidestination, som har den smukkeste natur og 3 ud af 4 (75 procent) mener, at Norge er det mest børnevenlige sted at tage hen, hvis man skal med familien på skiferie. Nemt at sejle til Norge Hele 7 ud af 10 danskere (71 procent) mener desuden, at Norge er den skidestination, som det er nemmest at rejse til. Dette skyldes blandt andet, at danskerne har fået øjnene op for, hvor nemt det er at sejle Norge. Således planlægger 6 ud af 10 (58 procent) af de skilystne danskere at tage søvejen og sejle med skib på skiferie i år, og heraf vælger 72 procent at tage bilen med om bord på skibet. Hvert år pakker hundredtusinder danskere tasken, tager skiene på nakken og drager af sted på skiferie. Det anslåes, at hver tredje dansker ynder at tage på skiferie - hvilket svarer til mere end 1,7 mio. danskere.