Norge overhaler Danmark

Gamle kendinge og nye navne er klar i startboksen til årets filmfestival i Cannes, der er knap så præget af traditionsrige artfilm instruktører som tidligere. Og knap så præget af Dannebrog

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

”Princess” retter sig mod det voksne publikum og åbner Director’s Fortnight.FOTO FRA FILMEN

Lars von Trier har sendt sin autocamper på førtidspenion og har besluttet sig for i fremtiden at lancere sine nye film mere ydmyge steder end i Cannes. For eksempel på Copenhagen International Film Festival med ”Direktøren for det hele” til september. En anden skæv sjæl, Anders Morgenthaler, forsvarer de danske farver med sin blanding af animation og rigtig film, ”Princess”. Den rå animationscocktail rettet mod et voksent publikum åbner Director’s Fortnight, der er et slags alternativ til de officielle programmer. På den ene side er det en ære at åbne en filmserie, men på den anden side må vi bare konstatere, at det ikke bliver i år, at vi slås om Den gyldne palme. Og dog, for meget indirekte har Anders Thomas Jensen og Lone Scherfig haft en finger med i spillet på udviklingen af Andrea Arnolds engelske ”Red Road”, der er co-produceret af Zentropa og bliver solgt af danske Trust Film Sales. Men så kan vi heller ikke malke flere rød hvide køer i Cannes i år. I Cannes er instruktøren konge. Verdens førende filmby hylder auteur tanken. De bedste filmidéer fødes i hovedet på en instruktør, der kan nurse sin egen idé fra han får den, til den bliver en film. Feltet byder på både gamle kendinge, navne på vej op og mere ubeskrevne blade. Finske Aki Kaurismäkis ”Lights in the Dusk” er tredje film i en såkaldt Finland trilogi. Samtidig er Storbritanniens grand old filmsamvittighed, Ken Loach, med og viser ”The Wind That Shakes the Barley”. En historisk film fra Irland med Cillian Murphy i hovedrollen. Nanni Moretti som vandt Den gyldne palme for fire år siden med ”Min søns værelse” er også med igen i satiren ”Il Caimano”, hvor Berlusconi får på puklen. I generationen der stadig er på vej op kommer Sofia Coppola, der efter ”Lost in Translation” disker op med sin helt egen efter sigende meget moderne udgave af ”Marie Antoinette”. Hun har ikke instrueret et dårligt filmminut endnu. En anden amerikaner, Richard Kelly, har været længe om at følge op på new age mesterværket ”Donnie Darko”, men nu debuterer han altså i en alder af kun 30 år i hovedkonkurrencen i Cannes med en film om, hvordan USA ser ud i 2008 med fribryderen The Rock i hovedrollen. Det kan næsten kun gå rigtig godt eller rigtig galt! Pedro Almodóvar (med en film om sin barndom), Guillermo Del Toro (kendt på grund af ”Hellboy”) og Alejandro Gonzalez Inarritu (”21 Grams”) er også med hvor det sker. Da franske Patrice Chéreau var formand for juryen og Lars von Trier deltog med ”Dogville” gik mange spekulationer på, om Chéreau, der havde udtalt sig positivt om von Triers film, ville tilgodese ham. Det stik modsatte skete, for ”Dogville” vandt ikke andet end teoretisk anerkendelse. Sådan er der så meget, og derfor er det da også umuligt at forudsige, hvad den kinesiske formand for juryen Wong Kar Wai vil anbefale at hylde i år. Umiddelbart er det mest markante ved juryen, at fem af deltagerne er skuespillere. Monica Bellucci, Helena Bonham Carter (hendes mand Tim Burton sidder i øvrigt i filmskolejuryen i år), Zhang Ziyi, Tim Roth og Samuel L. Jackson. Det kunne betyde et godt øje til de skuespillerbårne film, hvis kollegerne finder sig til rette på tværs af landegrænserne. Roth og Jackson kan om ikke andet tale Quentin Tarantinosk sammen, men hvordan vil Zhang Ziyi kommunikere med instruktøren Elia Suleiman (”Divine Intervention”) fra Palæstina? Det kunne være morsomt at være flue på væggen, når juryen samles for at finde vinderne lørdag 27 maj. Gennem flere år har undertegnede skrevet hjem om de sidste ti års statistikker, der viser, at Danmark er med i de vigtigste konkurrencer mindst hvert andet år, og at Sverige og Norge til en sammenligning aldrig er med, men nu rører den norske filmverden på sig. Norge har ud over en kortfilm hele tre spillefilm med i de parallelle serier i Cannes. Selv om de ikke har film i hovedkonkurrencen, så ligner det en talentdemonstration ud over det sædvanlige. Ikke mange har set filmene endnu, men de virker meget forskellige. Christopher Nielsens ”Free Jimmy” er en animeret road movie med en elefant og en elg, som har fået internationale stemmer af blandt andre Woody Harelson. Stefan Faldbakkens ”Uro” ligner en norsk udgave af ”Pusher”, mens Jens Liens ”The Bothersome Man” smager af absurd samfundskritik. Det bliver lidt ligesom ved VM i fodbold, hvor vi skal heppe på Sverige. Vi må heppe på Norge i Cannes. Hvis vi få os til det kan.