Norge

Norge stikker fra Tyskland i medaljekampen

Norge udbyggede føringen i medaljestillingen, da Tyskland blev henvist til andenpladsen i nordisk kombineret

Det norske hold fejrer sejren i nordisk kombineret ved OL i Sotji. Foto: Kai Pfaffenbach/Scanpix

Det norske hold fejrer sejren i nordisk kombineret ved OL i Sotji. Foto: Kai Pfaffenbach/Scanpix

SOTJI:Norge sikrede sig torsdag den 10. guldmedalje ved vinter-OL i Sotji, da det blev til sejr i holdkonkurrencen i nordisk kombineret.

Jørgen Graabak afviste i en slutspurt Tysklands Fabian Riessle, der forsøgte at kaste sine langrendsski ind foran nordmandens.

Graabak havde dog et hul på godt et par meter til tyskeren, da han krydsede målstregen og efterfølgende blev hyldet af holdkammeraterne Magnus Moan, Håvard Klemetsen og Magnus Krog, der kastede sig over ham.

Tyskland startede først

Magnus Moan startede langrendsdelen 25 sekunder efter Tyskland, der førte konkurrencen efter de indledende skihop. Efter blot halvanden kilometer lykkedes det Moan at indhente tyske Eric Frenzel og østrigske Lukas Klapfer.

Norge, Tyskland og Østrig lå side om side i resten af langsrendsstafetten på sammenlagt 20 kilometer, inden Jørgen Graabak afgjorde slaget for Norge på den sidste tur.

Norge er med 10 guldmedaljer den foreløbig mest vindende nation ved vinter-OL med Tyskland på andenpladsen. Tyskerne har vundet otte guldmedaljer, mens USA er noteret for syv.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst