Norges “Pia” i klemme

Når nordmændene i morgen går til stemmeurnerne, vil op mod hver fjerde stemme på Fremskrittspartiet. Men selv om partileder Siv Jensen har lige så meget gennemslagskraft som sin danske pendant Pia Kjærsgaard, kan hun se frem til at blive placer

Karin Axelsson
1
EMNER 13. september 2009 06:00

Stuerene bliver I aldrig! Det er 10 år siden, at Poul Nyrup Rasmussen kom med sit berømte og berygtede profeti om Dansk Folkeparti, og siden er der som bekendt løbet meget vand i den danske å. Selvom tanken om “pianisterne” i en regering stadig kan få håret til at stritte på mange danskere - også de borgerlige af slagsen - så har de fleste konstateret, at Dansk Folkeparti er en magtfaktor, som ikke er til at komme uden om. Ganske anderledes ser det ud i Norge. Her kredser de stadig om det stuerene spørgsmål, så snart talen falder på Fremskrittspartiet, på trods af at partiet stabilt ligger som landets andetstørste parti og ser ud til at høste hver fjerde stemme ved morgendagens Stortingsvalg. Nordmændene er vilde med deres “Pia Kjærsgaard”, for Siv Jensen kan alt det, som Pia kan. Hun kan tale, så alle kan forstå det. Hun er karismatisk og eminent til at sætte tingene på spidsen. Hun appellerer til de brede masser og ikke kun “eliten i Oslo”. Og så er hun tilmed ung, lyshåret og køn. Alligevel tegner det til, at Siv Jensen ikke kan omsætte alt dette til indflydelse efter valget. For hun er også den, som de andre ikke vil lege med. Sand gyser Det norske valg tegner derfor til at blive en gyser ud over det sædvanlige. Alt kan ske. Statsminister Jens Stoltenberg er på ingen måde sikker på at beholde magten, for mange målinger tipper magten en knivsæg over midten til de borgerlige partier. Egentlig ikke fordi Stoltenberg har skuffet væsentligt. Tværtimod er det lykkes ham at holde fast på koalitionen af Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti (som svarer til SF) og Senterpartiet, hvad mange spåede umuligt for fire år siden. Men det har også kostet, mener historiker Lars Hovbakke Sørensen fra Århus Universitet. - Alle partierne er blevet straffet i målingerne for samarbejdet. Senterpartiet har ikke kunne komme igennem med at varetage landbrugets interesser, og mange traditionelle socialdemokratiske vælgere er utilfredse med samarbejdet med Sosialistisk Venstreparti, fordi de mener det har forhindret en stram udlændingepolitik, siger han. Asyl og udlændinge har været et stort emne i valgkampen, ikke mindst fordi Norge i år ser ud til at slå rekord i antal asylansøgere. Forventningen er 18.000 i 2009, hvilket overtrumfer rekorden fra 2002, hvor 17.480 søgte om asyl. Fremskrittspartiet har ikke forsømt en chance for at fremhæve Danmark og Anders Fogh Rasmussens (V) succes med at stramme op på reglerne. Og emnet har genklang i befolkningen, viser målingerne. Ganske som i Danmark for 10 år siden, hvor den danske udlændingediskussion for alvor tog fart. Det borgerlige dilemma Men i Norge spiller klaveret den melodi, som de afgørende midterpartier vælger. Udover Senterpartiet, er det Venstre, som mest af alt minder om De Radikale i Danmark, og Kristelig Folkeparti som nyder væsentlig opbakning i vort mere religiøst betonede naboland. I deres nodebøger indgår stramninger af udlændingepolitikken slet ikke. Faktisk anser de sig selv for så langt fra Fremskrittspartiets værdigrundlag, at de har nedlagt veto mod en regering, hvor Fremskrittspartiet indgår. Det efterlader Høyre (som er en norsk krydsning af Venstre og Konservative) i en temmelig vanskelig situation, hvis de borgerlige får flertal efter valget. For Siv Jensen har omvendt sagt, at hun under ingen omstændigheder støtter en borgerlig regering, med mindre Fremskrittspartiet får ministertaburetter. Hun er med egne ord træt af at blive brugt som passivt borgerligt stemmekvæg, uden at få den indflydelse som landets andetstørste parti i sagens natur er berettiget til. Så hvis Høyre danner regering med Fremskrittspartiet, trækker de to borgerlige midterpartier deres afgørende støtte, og hvis Høyre danner regering med de to midterpartier, trækker Siv Jensen sin afgørende støtte. Eller gør hun? Et svært dilemma, mener politisk journalist Solveig Rood fra den norske avis Aftenposten. - Hvis Fremskrittspartiet fælder en borgerlig regering, risikerer de, at en stor del af deres vælgere bliver sure, fordi de virkelig ønsker et regeringsskifte. Men samtidig forventer alle, at Fremskrittspartiet vil fortsætte med at vokse, hvis de forbliver i opposition, siger hun. Historiker Lars Hovbakke Sørensen er enig. - Der er mange, der stemmer på et parti som Fremskrittspartiet i protest mod de andre partier. Hvis de tilmed bliver holdt uden for indflydelse, vil de blot gå endnu mere frem. Det samme så vi jo med først Fremskrittspartiet og derefter Dansk Folkeparti i Danmark i 80’erne og 90’erne. Hver gang man diskuterede, om de var stuerene, gik de frem i målingerne, siger han. Arven fra Glistrup Og Fremskrittspartiet er bygget op helt efter Glistrup-bogen. De store mærkesager er udover udlændingesagen, at bureaukratiet skal væk, der skal bruges flere penge på velfærd og de ældre, og så lover de massive skattelettelser. Netop skattelettelserne og duften af Glistrup har fået Dansk Folkeparti til at vende den kølige skulder til det, som på mange fronter kunne være et ideelt søsterparti. Samt den naturlige lyst i DF til at betragte alle diskussioner om stuerenhed som fortid. Derimod lagde Venstres daværende politiske ordfører og nu beskæftigelsesminister Inger Støjberg ikke fingrene imellem, da hun sidste år holdt tale til Fremskrittspartiets årsmøde og roste dem som Venstres søsterparti - hvilket skabte vrede i Venstrekredse og ikke mindst i det norske Venstre, som på trods af store forskelle er danske Venstres søsterparti. Øvelsen er da heller ikke blevet gentaget. Både Venstre og Kristelig Folkeparti har tilkendegivet, at de hellere ser den røde regering fortsætte, end en borgerlig regering med Fremskrittspartiet ved bordet. Det ved Stoltenberg, og derfor benytter han enhver lejlighed til at kalde Siv Jensen for statsministerkandidat - hvilket hun i øvrigt også kalder sig selv. Siv Jensen spiller i det hele taget højt spil. Også lidt for højt spil, mener mange iagttagere. For når tanken om Dansk Folkeparti i regering, kan få håret til at stritte på mange danskere, er det intet imod det ramaskrig, som ville brede sig over de norske fjelde, hvis Fremskrittspartiet pludselig befandt sig i ministerbilerne - endsige i statsministerstolen. Så selv om hun efter al sandsynlighed må skyde en hvid pil efter indflydelse og ministerdrømme i morgen, så har Siv Jensen i det mindste fået sat liv i kludene. Og summa summarum er, at Norge står i den bizarre situation, at en borgerlig valgsejr i morgen på ingen måde er ensbetydende med en borgerlig regering.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...