Nors-damer tog grusom hævn

NORS BK HK 68 THYBORØN 31-13 JYLLANDSSERIEN DAMER

Nors Boldklubs jyllandsseriedamer fik søndag en skidt start på anden halvdel af sæsonen, da de gulblusede efter en elendig indsats tabte med 18-13 i udekampen mod Struer. Men tirsdag aften tog thyboerne en grusom hævn. Det gik ud over bundholdet fra HK 68 Thyborøn, der i Nors Hallen fik klø med intet mindre end 31-13. - Det var en super-indsats af hele holdet. Efter vores dårlige kamp mod Struer var det lige, hvad vi trængte til. Den her sejr bør give en masse selvtillid, sagde Nors-træner Ove Leegaard efter storsejren over bundholdet. Slutcifrene viste iøvrigt endnu engang, at tallet ¿13¿ er blevet nærmest magisk for Nors-damerne. Kampen mod Thyborøn var Nors¿ femte turneringskamp, hvor et af holdene måtte forlade banen efter blot at have scoret 13 gange. - Det er noget sjovere at holde modstanderne nede på 13 mål, end det er selv kun at score 13 gange, konstaterede Ove Leegaard, der så gæsterne åbne kampen med en mandsopdækning af Nors-profilen Tanja Ø. Andersen. Fløjspiller sprudlede Det var hjemmeholdet præcis seks minutter om at løse. Gæsterne kom foran med 2-0, men så kom Nors igang, og i resten af kampen var der klasseforskel i thyboernes favør. Venstre fløjen Chanette Amtoft sprudlede med 11 scoringer, mens rutinerede Kirsten Mehl spillede sin bedste kamp i årevis med ni pletskud og et hav af målgivende afleveringer. Kampen mod Thyborøn var den første i en stribe på tre hjemmekampe i træk for Nors-damerne. På søndag får Nors besøg af HRH/Oddense, og næste søndag er det Mejdal, der gæster Nors Hallen. I denne sæson har de gulblusede været meget stærke hjemme, mens det har knebet mere på udebane. - Vi har et udebanekompleks. Derfor er det også vigtigt, at vi pointmæssigt kommer godt ud af den her periode med tre hjemmekampe, så vi kan holde afstanden til bunden. Vi kan hurtigt komme under pres fra holdene under os, siger Ove Leegaard.lbb [ Kampfakta: Nors Hallen. Håndbold, jyllandsserien damer: Nors BK-HK 68 Thyborøn 31-13 (13-5). Målscorere for Nors BK: Chanette Amtoft 11, Kirsten Mehl 9, Sara Ringsborg 4, Tanja Ø. Andersen 3, Maria Nielsen 2, Anniqua Luxhøj 1 og Pernille Enevoldsen 1.