Nors

Nors Hallen på spanden uden nyt tag

Hallens eternittag er nu så slidt, at der skal et nyt til for at redde det nyere parketgulv

Nors Hallens inspektør, Ivan Johansen måtte have spande til hjælp for at opfange lørdagens regnvand, der fossede ind gennem taget. Foto: Diana Holm

Nors Hallens inspektør, Ivan Johansen måtte have spande til hjælp for at opfange lørdagens regnvand, der fossede ind gennem taget. Foto: Diana Holm

Lørdag middag måtte Nors Hallen for første gang aflyse en håndboldkamp, fordi det utætte tag forvandlede halgulvet til en sø. Det fik Thy Cup'ens arrangører til at aflyse de resterende kampe i hallen, mens halinspektør Ivan Johansen prøvede på at holde gulvet tørt. - Det er simpelthen alderdom og slitage i vort gamle eternittag. Vi har op til flere gange tidligere forsøgt at komme problemet til livs. Men når det regner kan vi ikke være sikker på, at det regner ind det samme sted hver gang, siger Ivan Johansen. Ifølge halinspektøren vil et nyt tag koste omkring én mio. kroner. Penge som den selvejende institution ikke har. På den anden side vil laden stå til have den uheldige konsekvens, at de forholdsvis nye parketgulv efter lignende episoder ikke vil kunne reddes. - Indtil videre kan vi klare os ved at slibe gulvet ned efter en vandskade. Men det kan man jo ikke gøre i al evighed, siger halinspektøren., der er ked af den tabte omsætning i såvel hal som cafeteria i forbindelse med vandskaden. I første omgang vil hallens bestyrelse nu se på, om der i det hele taget kan gøres noget ved taget. - Når det er frostvejr, viil vi sende en tømrer derop for at se på om vi kan gøre noget, siger han.