Nors jublede i Nordthy

Håndboldherrne fra Nors vendte nederlag til sejr i lokalopgøret mod Nordthy

Lars Christensen
Jesper Wadmann knytter her næven i triumf, da jublen brød brød løs i Nors-lejren efter sejren i lokalopgøret mod Nordthy. Foto: Peter Mørk
Bislev 3. december 2011 20:30

Nordthys håndboldherrer gik på banen som favoritter i lørdagens lokale topbrag mod Nors i Nordthy Hallen, hvor det efter de første 20 minutter da også lignede en både sikker og stor sejr til værterne. Men det blev gæsterne, der jublede til sidst. Nors vandt det vaskeægte topopgør i jyllandsserie 23-19, efter Nordthy startede bedst og førte med hele 9-3 i første halvleg. I slutningen af første halvleg fik Nors-forsvaret og målmand Mogens Frederiksen bedre fat, så ved pausen var Nordthys føring reduceret til 10-7. I anden halvleg blev Nors bedre og bedre både i forsvar og angreb, mens Nordthy blev ringere og ringere i begge ender af banen. Det blev heller ikke nemmere for værterne, at de fik en stribe udvisninger. Efter en hård tackling lignede Nors-fløjen Anders Bislev en mand, der var på vej ud af bænken, men han blev på banen og scorede det næste mål til 13-13. Kampen ud førte gæsterne, der udbyggede føringen. Nors-topscoreren Lars Nielsen havde rejst sig fra sygesengen, og han fik for alvor gang i skudarmen i anden halvleg, hvor han med sit ottende og sidste mål bragte Nors foran med hele 21-16. Her manglede der endnu otte minutter. I slutfasen var Jacob Christensen eneste trussel mod Nors-forsvaret og sørgede for, at spændingen holdt til kampen ud. Han scorede otte gange og heraf Nordthys sidste fire mål i opgøret, hvor han fik reduceret til 22-19 tre minutter før tid,

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...