Nors

Nors ses fra jorden

Tilbuddet om en rundflyvning i helikopter var tænkt som tilbuddet til sommerfest

Niels Erik Andersen, leder af SunAir's flyværksted i Thisted Lufthavn, repræsenterer en virksomhed, der står foran problemer fordi der ikke længere er fuel i benzinhanerne i lufthavnen, men andre aktiviteter rammes også – blandt dem en planlagt rundflyvning i forbindelse med augusts sommerfest i Nors. Foto: Jens Fogh-Andersen

Tilbuddet om at opleve Nors og omegn fra luften, skulle være prikken over i'et, når der midt i august arrangeres sommerfest i Nord. Men frem for en lufttur er der i stedet udsigt til en anden tur for de festdeltagere, der vil se nærmere på omgivelserne – og det bliver ikke i fugleperspektiv. _ Da vi planlagde festen, ville vi gerne have et anderledes indslag på programmet, så vi lavede en aftale med et helikopterfirma, som skulle lave rundflyvninger over området med start og landing i Thisted lufthavn, fortæller Helle Madsen fra styrkeløfterklubben Teutonia, der arrangerer sommerfesten sammen med Nors Borgerforening. Helikopterflyvningen er nu opgivet, fordi mulighederne for at tanke maskinen i Thisted Lufthavn ikke er til stede. _ Alternativet var, at lade helikopteren flyve til Skive for at tanke, men det kan slet ikke svare sig. Vi skulle trods alt betale 2.800 kroner i timen, mens den var her – og så var det smartest, at den kunne flyve her frem for at suse frem og tilbage efter benzin, siger Helle Madsen.