Dyr

Norsk besøg i Odd Fellow Logen

Logebrødre i Hobro fester med venner fra Kristiansand

Der er fest i logelokalerne på Grøndalsvej i Hobro i weekenden. Odd Fellow loge nr. 72 Himbria får nemlig besøg af den norske venskabsloge nr. 79 Skagerak fra Kristiansand. Nordmændene ledsages af deres ægtefæller til Hobro. De norske gæster ankommer fredag ved middagstid, hvor de bliver indlogeret dels på hotel og dels privat. Om aftenen er gæsterne inviteret til hyggeligt samvær hjemme hos brødrene fra "Himbria". Lørdag formiddag er fri til shopping eller udflugter i Hobro og omegn, hvor de danske værter står til rådighed som turguider. Formiddagen afsluttes med fælles frokost i logens selskabslokaler. Sidst på eftermiddagen holdes der festloge i logebygningen, og dagens arrangementer afrundes med festmiddag med underholdning og dans på Theaterrestauranten i Hobro. Søndag formiddag rejser de norske gæster hjem igen efter en forhåbentlig hyggelig weekend i Hobro. Venskabsbesøgene mellem de to loger har været en tradition gennem et halvt hundrede år. Brødrene mødes hvert andet år enten i Hobro eller Kristansand. Odd Fellow ordenens søsterloge i Hobro har et lignende venskab med en søsterloge i Kristiansand.