Norsk besøg i smukke haver

Norge 7. juni 2003 08:00

AARS: Pinselørdag - dagen da det store fodboldslag mellem Norge og Danmark står i Parken i København - kommer en busfuld nordmænd til Aars i et helt andet ærinde end fodbold. Det drejer sig om haveinteresserede fra Bergen, som skal se lokale haver og køre rundt i Aars og nærmeste omegn. Bjarte A. Synnevåg, som er formand for haveselskabet Hordaland i Bergen, har tidligere været i Aars, og det er ham, der har tilrettelagt turen. Den begynder med et besøg i Aars Havecenter, da nordmændene har ønsket at se en dansk planteskole. Derefter går turen til Karen og Kristian Pihlkjær, Skovhuset i Hvorvarp, hvor selskabet nyder frokosten. Bagefter er der rundvisning i Aars - bl. a. til byens forskellige kunstværker og hovedgaden, som den norske haveformand var meget betaget af, da han første gang var i byen. Senere på dagen skal normændene på to havebesøg. Først er det hos Susanne og Kai Andersen, Markvænget 5, Aars, og dernæst hos Hanna og Orla Pedersen, Sjøstrupvej 48, Gislum, hvor selskabet drikker eftermiddagskaffe. Herfra går turen til Aalborg, hvor nordmændene opholder sig resten af pinsen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...