Hjørring

Norsk byggebranche ser mod Vendsyssel

Hjørring Erhvervscenters kontakter med Kristiansand medfører, at to norske entreprenører søger underleverandører i den vendsysselske kommune

Samarbejdet mellem Kristiansand og Hjørring Kommuner er ved at blive udbygget, og senest har norske entreprenører vist interesse for at få danske underleverandører til nogle af de mange byggeprojekter i den sydlige del af Norge, der er kommet i gang efter at dette billede blev taget. Arkivfoto: Henrik Louis
Samarbejdet mellem Kristiansand og Hjørring Kommuner er ved at blive udbygget, og senest har norske entreprenører vist interesse for at få danske underleverandører til nogle af de mange byggeprojekter i den sydlige del af Norge, der er kommet i gang efter at dette billede blev taget. Arkivfoto: Henrik Louis Pressefotograf Henrik Bo

HJØRRING: To norske entreprenører Skanska Norge AS og Kaspar Strømme AS har henvendt sig til Hjørring Erhvervscenter for at komme i kontakt med danske underleverandører.

- Den ene entreprenør har et konkret projekt, og begge entreprenører vil gerne knytte kontakter med henblik på at opbygge et generelt og langsigtet samarbejde. Vi har allerede en lille håndfuld virksomheder fra Hjørring området, der aktivt har meldt tilbage, og den videre kontakt går nu direkte mellem dem og de norske entreprenører, udtaler erhvervsdirektør Bo Geertsen.

De to norske virksomheder er interesseret i kontakter med underleverandører indenfor både beton, stål, smedearbejde, glas, tømrerarbejde og materialer.

Hjørring Erhvervscenter udsendte i fredags et nyhedsbrev, hvor den norske henvendelse er omtalt, og budskabet er også sendt ud til virksomheder i andre dele af Vendsyssel.

- Jeg håber bestemt, at henvendelsen kaster noget af sig. Der er også andre norske entreprenører, der har vist interesse for Danmark. Nu er det op til danske virksomheder at være med i tilbudsgivning. De har den fordel, at vores prisniveau er lavere end det norske, men det er bestemt en udfordring at agere på det norske marked, siger Hjørring erhvervsdirektør.

Resultat af genvisit

Både Skanska Norge AS og Kaspar Strømme AS var repræsenteret, da Byggeforum fra Kristiansand i begyndelsen af september måned besøgte Hjørring, og hvor temaet var energirigtigt byggeri og byens fortætning. Der var tale om et genvisit fra april måned, hvor 25 virksomheder fra Vendsyssel var i Kristiansand. De to besøg er en del af det strategiske samarbejde erhvervscentret og Hjørring Kommune har i gang i forhold til Sydnorge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden