Norsk dansk og afrikansk inspireret kunst

Sune Lundby Møller
Stuehuset på Lille Restrup Hovedgaard er fra 1856. Lørdag er der kunst fra 2007 på gården. Foto: Jens Frandsen
Kunst 29. marts 2007 06:00

AALESTRUP: På lørdag arrangerer ART’N’TIME kunstudstilling på Lille Restrup Hovedgaard. Ferniseringen bliver åbnet af Kultur- og Fritidsudvalgets formand Per Bis-gaard, som holder tale. Udstillingen vil byde på glas og billedkunst kreeret af Anette Wie, Eme O Willie og Majken Bilgrav Sørensen. Eme O Willie fra Nigeria og Majken Bilgrav Sørensen fra Danmark udstiller billedkunst, mens Anette Wie er norsk og udstiller Glaskunst. Dansk inspiration Alle tre kvinder har dog boet i Danmark i mange år, og er alle inspireret af dansk kultur og natur. De to udenlandske kunstnere har dog ikke glemt deres rødder. - Jeg laver oliemalerier med abstrakte motiver og spændene farvekombinationer, som er inspireret af både dansk og afrikansk kultur, siger Eme O Willie. - Min opvækst blandt fjeldene i Vestnorge påvirker mit farvevalg, specielt i reliefferne. Her kombineres glasset med forskellige metaller og sand, siger Anette Wie.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...