Norsk domstol giver fuld flykaptajn 10 måneders fængsel

Lettisk flykaptajn fra Air Baltic ville lette med 109 passagerer i beruset tilstand. Blev stoppet i Oslo.

Udland 21. september 2015 17:47 - Opdateret 21. september 2015 19:16

En flykaptajn fra Air Baltic, der i sidste måned i beruset tilstand ville sætte sig op i et fly, der skulle flyve fra Gardermoen i Oslo til Kreta med 109 passagerer om bord, er idømt 10 måneders fængsel ved en norsk domstol.

Den lettiske kaptajn fik af de norske luftfartsmyndigheder målt sin promille, inden han satte sig ind i flyet.

Kaptajnen stod tiltalt for brud på luftfartsloven - at han i beruset tilstand ville lette med flyet. Han stod også tiltalt for at have drukket alkohol mindre end otte timer før, han skulle gøre tjeneste og for ikke at have levet op til sit ansvar som kaptajn på flyet.

Han blev dømt skyldig i alle tre tiltalepunkter.

/ritzau/NTB

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...