EMNER

Norsk færgegigant er rustet til kamp

Det er stilhed før stormen, når det gælder det store søslag om færgekunderne.

Fjord Line in­ten­si­ve­rer kam­pen om færgepassagerne ved at ind­sæt­te ¿Atlantic Traveller¿ på ru­ten mel­lem Hanst­holm og Kris­ti­an­sand. Co­lor Line ta­ger dog si­tua­tio­nen med knu­sen­de ro.ar­kiv­fo­to: Peter Mørk

Fjord Line in­ten­si­ve­rer kam­pen om færgepassagerne ved at ind­sæt­te ¿Atlantic Traveller¿ på ru­ten mel­lem Hanst­holm og Kris­ti­an­sand. Co­lor Line ta­ger dog si­tua­tio­nen med knu­sen­de ro.ar­kiv­fo­to: Peter Mørk

Color Line venter på den første nye superspeedfærge, som efter planen skal sejle sin jomfrutur på ruten Hirtshals-Kristiansand 8. februar og omkring 1. juni følger superspeed 2 på ruten Hirtshals-Larvik, men allerede nu rører konkurrenterne på sig. Rederiet Fjord Line, som fusionerede med Master Ferries ved årsskiftet, starter 24. januar med at sejle to gange om ugen mellem Kristiansand og Hanstholm med "Atlantic Traveller", som netop er blevet moderniseret for 15 millioner kroner, mens hurtigfærgen "Master Cat" vil sejle mellem de to byer fra begyndelsen af april. Fjord Line afviser ikke, at der kan blive brug for endnu et skib til at øge frekvensen mellem Norge og Danmark. Kystlink kom før jul igen i rutefart mellem Hirtshals og Langesund med den nye færge "Fantaasia", og det norske rederi afviser ikke, at man ligeledes vil benytte "Pride of Telemark", når færgen er sejlklar igen efter en tur på værft. Color Line tager dog afslappet på konkurrenternes nye initiativer. - Vi har levet med konkurrence tidligere og klaret os ganske godt. Vi er lidt i en venteposition, inden vi kommer med vores nye færger, men det vil give os en kæmpe ballast, når de nye superspeedfærger sættes ind, siger Color Lines danske direktør Jakob Jensen. Kapaciteten bliver øget væsentlig, for de to nye færger har plads til næsten 2000 passagerer og 765 biler eller 120 trailere. Frekvensen til Larvik og Kristiansand bliver øget fra en til to daglige afgange. - Kapaciteten bliver tredoblet, når det gælder lastbiler, og samtidig giver det nye muligheder i forhold til en dages shoppeture og kortere ferie i både Danmark og Norge, siger Jakob Jensen. steffen.bek@nordjyske.dk