Ishockey

Norsk glimt og et Bulldog-bid

{ En kombination af norsk fodbold og dansk ishockey er ingredienserne i dagens spilforslag. Vi er dykket ned i den næstbedste, norske fodboldrække for at finde det, der ligner et stensikkert holdepunkt. Bodø/Glimt, med erfaring og rutine fra den bedste række gennem flere sæsoner, kæmper for igen at komme op. Og de holder langt højere klasse end Pors-Grenland, der er et midterhold, men et af rækkens svageste udehold, med nederlag i 10 af 13 kampe på fremmed græs. Når Bodø/Glimt tilmed har vundet ni af deres 12 hjemmekampe, så skal det blive 1-tal. Det er også nede i beskedne odds 1,33, men hvor får du 33 procents forrentning af dine penge på een dag? Odenses ishockeymandskab, Bulldogs, er vort bud på en kombination. De giver odds 1,75, hvis de hjemme kan besejre Esbjerg. De har slået Esbjerg ude i denne sæson, og AaB fik som bekendt slemme stryg, da de gæstede Odense for nylig, så mon ikke, der igen er bid i bulldoggen? Vor double kaster pengene 2,32 gange tilbage. mingo KAMPE: 217 Bodø/Glimt - Pors ................. 1 223 Odense - Esbjerg ................. 1