Norge

Norsk harmonikaspil i Hørmested

Der blev danset og spillet for fuld udblæsning

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Terrassen var helt fyldt op med harmonikaspillere.

SINDAL: For leden genlød ejendommen “Nøjsomheden” i Hørmested af harmonikaspil, så man skulle tro, at den store harmonikafestival i Bindslev allerede var startet. Det var den dog ikke.
Det var Lista Trekkspillklubb fra Norge, der med 50 harmonikaspillere gæstede Rita og Alexandros Gentekos, forfatterægteparret der sidste sommer flyttede permanent til Hørmested.
Lista Trekkspillklubb deltager normalt hver sommer i Hirtshals Spillemandstræf, som desværre ikke afholdes i år, men da den norske harmonikaklub ikke kan undvære den årlige tur til Danmark, arrangerede de selv en tur, hvor de i weekenden tog ophold i Frederikshavn.
Fredag aften spillede de for gæsterne på hotellet Jutlandia, og lørdag formiddag kunne de handlende på gågaden nyde deres dejlige musik. Lørdag eftermiddag blev så brugt på et ophold hos Rita og Alexandros, hvor de spillede og dansede i et par timer, inden turen gik videre til ældrecentret Vesterlund i Hjørring.
Det er en tradition, at Lista Trekkspillklubb hvert år om søndagen besøger Inger Lauritzen i Lønstrup, hvor de sammen med hende synger og spiller, inden turen går tilbage til Norge.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.