Skolevæsen

Norsk hjælp til danske skoleelever

Aalborg vært for 240 skolefolk

AALBORG:Norsk visdom og erfaringer vil i den kommende tid skylle ind over en række danske skoler for at øge elevernes faglige og sociale udbytte, reducere mobningsproblemer og bryde med den negative sociale arv. Startskuddet lyder fredag, når CVU Nordjylland samler 240 skolefolk til konference i Aalborg. De skal blandt andre møde professor Thomas Nor-dahl, der fortæller om den såkaldte LP-model, der har vist sig at øge det faglige udbytte for norske skolelever. Modellen bygger på en metode til at analysere de problemer, der står i vejen for indlæring, og er et redskab til lærerne til at forbedre deres undervisning. 50 skoler fra 14 kommer har sat sig for at arbejde med LP-modellen, som i første omgang 1800 lærere og 17.000 elever nu vil stifte bekendtskab med. Udover den norske professor deltager blandt andre næstformanden for Folketingets Undervisningsudvalg Marianne Jelved (R), pædagogik-professor Niels Egelund og videncenterleder Tanja Miller, CVU Nordjylland, i konferencen, der er blevet så stort et tilløbsstykke, at arrangørerne gentager den til oktober. cs