Norsk invasion i fredstid

60 norske militærkøretøjer i kolonne gennem Nordjylland

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

STORE VILDMOSE: 60 norske militærkøretøjer invaderede onsdag Nordjylland, hvor de blev modtaget af en gruppe nordjyske køretøjer og medlemmer af nordjyske Baker Company.

Til fælles har køretøjerne, at de alle er autentiske fra Anden Verdenskrig, hvor de blev brugt af de allierede styrker.

Køretøjer fra Baker Company ventede på rasteplads ”Vildmosen” mellem Brønderslev og Aalborg, hvor de modtog den store norske kolonne af køretøjer, og så gik det ellers mod syd, hvor alle skal deltage i Classic Milatary Show i Finderup. Her deltager i hundredvis af køretøjer fra Anden Verdenskrig.

De norske køretøjer er som de nordjyske i privat eje.

Blandt de norske køretøjer var en bjergningsvogn fra Anden Verdenskrig, der skal på tur gennem Europa.

- Vi har købt køretøjerne, og de er opmagasineret på vores base i Hjallerup, hvor vi også har værksted, fortæller formand for Baker Company, Tomas Kepler.

Nogle af køretøjerne blev brugt, da amerikanerne i 1945 trængte ind i Tyskland og videre til blandt andet Danmark. Medlemmerne af foreningen benytter også samme uniformer, som de allierede soldater gjorde i 1945.

Og på rastepladsen vajede det amerikanske flag også.

En del af de norske gæster kommer fra Lista Forsvarshistoriske Forening.

- Det vækker opsigt, når vi kommer så mange. Man kan sige, at Anden Verdenskrig aldrig stopper, siger Niels Otto Eriksen fra Lista Forsvarshistoriske Forening med et smil. Vi er alle bidt af krigshistorie.

Nogle af bilerne er godt tæret af tidens tand, men de historisk interesserede folk arbejder på at holde dem i god stand.

- Vi vil gerne fortsat kunne fortælle historien, bemærker Tomas Kepler.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.