Skagen

Norsk invasion ved Skaw Cup

Fodboldturneringen Skaw Cup må konstatere, at der primært er norske hold på banerne

FK-Toten fra Norge forbereder sig på at møde Ridabu IL, også fra Norge, på Skagen Stadion.
FK-Toten fra Norge forbereder sig på at møde Ridabu IL, også fra Norge, på Skagen Stadion. Peter Broen

SKAGEN: Cyklende, gående og løbende. Alle i træningstøj og størstedelen med en bold inden for rækkevidde. Omkring 1200 børn og unge fylder i disse dage godt i bybilledet i Skagen, og selvom hold fra hele verden er velkomne til fodboldturneringen Skaw Cup, så bliver der hovedsageligt talt norsk de unge imellem.

Bannerreklamerne på banerne er flere steder for norske virksomheder, og den norske avis VG er til salg for en 20’er i informationsboden.
Næsten fire ud af fem af de tilmeldte hold er fra Norge. Men det er lidt tilfældigt, at det er blevet sådan, fortæller Michael Nielsen fra Skagen IK, som er arrangørerne af Skaw Cup.
- Det er vores indtryk, at de norske hold er glade for at ikke at skulle rejse så langt for at komme til at spille en international turnering. Men derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at de ikke kun kommer til at spille mod norske hold, når de kommer her. Så det er en udfordring, som vi er opmærksomme på, siger Michael Nielsen.
Kun 11 ud af de i alt 60 hold er danske og to er svenske. Michael Nielsen mener, at turneringen måske ligger for tidligt på året i forhold til at fungere som opstart til efterårssæsonen.
Kåre Hallind, også fra Skagen IK, har også et andet bud på, hvorfor de danske hold bliver væk:
- Det er helt sikkert, at vi også har Dana Cup at kæmpe med, og mange danske hold vælger den turnering i stedet. Men vi kan jo ikke forstå, hvorfor de ikke hellere vil til Skagen, hvor banerne og overnatningsmuligheder ligger samlet. Vi har det hele her, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden