Norsk kvinde torteret og myrdet i Sydafrika

JOHANNESBURG:En 70-årig norsk kvinde er blevet brutalt myrdet i Sydafrika. Kvinden blev torsdag morgen fundet dræbt i sit hjem, hvor indbrudstyve først havde torteret hende med en krykke, indtil hun til sidst afslørede, hvor hun havde gemt sine penge. Da hun fortalte dem det, slog de hende ihjel. Det var kvindens gartner, som fandt hende. Gartneren har arbejdet for den norske kvinde i 21 år og indså hurtigt, at der var noget galt. Porten, som ellers altid er låst, stod åben, da gartneren mødte på arbejde. Kort efter mordet fik politiet anholdt gerningsmændene./ritzau/