Norsk politi bevarer håb om overlevende efter jordskred

Redningsaktionen efter et jordskred i Gjerdrum genoptages lørdag, mens ni personer fortsat er savnet.

Ni personer er fortsat savnet efter et stort jordskred ved Gjerdrum natten til onsdag. Norsk politi har endnu ikke opgivet håbet om at finde overlevende, når redningsaktionen genoptages lørdag morgen.

Ni personer er fortsat savnet efter et stort jordskred ved Gjerdrum natten til onsdag. Norsk politi har endnu ikke opgivet håbet om at finde overlevende, når redningsaktionen genoptages lørdag morgen.

GJERDRUM:Norsk politi fortsætter lørdag morgen, hvor det slap fredag aften med en redningsaktion efter et jordskred, der fandt sted ved Gjerdrum natten til onsdag.

Det oplyser Roy Alkvist, indsatsleder for politiet, på en pressebriefing lørdag morgen.

Han understreger, at politiet stadig holder liv i håbet om at finde overlevende efter jordskreddet.

- Jeg vil understrege, at vi fortsat er i en redningsaktion, og at vi leder efter overlevende, siger Roy Alkvist.

Meldingen kommer, efter at én person fredag blev fundet død i området. Dermed er ni personer fortsat savnet efter jordskreddet.

Ifølge Roy Alkvist er personen, der fredag blev fundet død, endnu ikke identificeret.

- Vi er klar over, at det er en svær og beklagelig situation, at vi har et fund, og at vi ikke kan få underrettet de pårørende. At der sidder mennesker og tænker på, hvem det er. Vi forstår, at det er frustrerende, siger han.

Redningsaktionen måtte fredag indstilles omkring klokken 17, da mørket faldt på. I løbet af natten til lørdag er området blev gennemsøgt af droner og varmesøgende kameraer.

Det resulterede dog ikke i nye fund, oplyser politiet lørdag morgen.

Politiet har lørdag sendt mandskab fra både politi, sundhedsvæsnet og brandvæsnet ud i området for at deltage i redningsaktionen.

- Vi er i gang med at iværksætte aktionen ude i skredområdet. Det indebærer en vis form for risiko. Selve aktionen er en risikofyldt aktion, siger Roy Alkvist

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.