Udland

Norsk politi dræber mand i skudveksling i Kristiansand

Norsk politi kom søndag morgen under beskydning i Kristiansand. Senere har politiet skudt og dræbt en mand.

norsk flag Norge Foto: Free/Colourbox

norsk flag Norge Foto: Free/Colourbox

Omkring klokken fem søndag morgen blev norsk politi beskudt under en opgave byen Kristiansand. Senere skød og ramte politiet en person, der er afgået ved døden.

Det skriver det norske nyhedsbureau NTB.

- Manden, som blev skudt, var ved bevidsthed, da han blev indlagt, siger operationsleder Per Kristian Klausen til mediet VG.

Senere har politiet i en pressemeddelelse fortalt, at manden afgik ved døden kort efter ankomsten til sygehuset.

Ifølge NTB blev norsk politi beskudt under en politiopgave i Kristiansand, der ligger i det sydlige Norge.

- Der har været en episode lige nord for Kristiansand tidligere på natten, der gjorde, at politipatruljer blev bevæbnet og sendt til stedet, siger leder af Felles operativ enhet ifølge NTB.

Det endnu uvist, hvad der præcist er sket, men norsk politi vil senere søndag afholde en pressekonference.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.