Narkokriminalitet

Norsk politi: Heldig hash-chauffør

Lastbilchauffør skal glæde sig over, at han blev fanget i Hirtshals, for i Norge straffes hashsmugling langt hårdere.

Det var en containerscanner som denne, der var med til at afsløre den store hashtransport.  Foto: dkpto/flickr.com

Det var en containerscanner som denne, der var med til at afsløre den store hashtransport. Foto: dkpto/flickr.com

Onsdag blev en hollandsk lastbil snuppet af toldmyndighederne på havnen i Hirtshals med 540 kilo hash i lasten. En mand, som formodes at være chaufføren, blev efterfølgende varetægtsfængslet i fire uger. LÆS: Kæmpe hashfangst i Hirtshals Grundlovsforhøret blev holdt for dobbeltlukkede døre, hvilket betyder, at offentligheden er afskåret fra at få yderligere oplysninger i sagen. Men hvis smugleren bliver dømt efter dansk straffelovs strengeste narkoparagraf, kan han se frem til en langt mildere straf på maksimalt 16 år i Danmark, end hvis han var nået over vandet til Norge. LÆS: Her er smuglernes skræk Det fortæller Leif Vagle, som er leder af norsk politis enhed for organiseret kriminalitet i Agder politidistrikt. - I Norge vil blot 100 kilo hash blive kategoriseret som en grov narkoforbrydelse med en straframme på op til 21 år. Derfor ville han bestemt have modtaget en betydeligt strengere straf for 540 kilo hash i Norge end den, han nu risikerer i Danmark. Han er heldig, konstaterer Leif Vagle. LÆS: Femdobling af hashfangst i Norge Hos Nordjyllands Politi har man også bemærket den markante forskel i straffen, når man sammenligner landene. - Jeg kan blot konstatere, at strafferammen er forskellig fra land til land, siger Allan Overgaard, der er leder af Nordjyllands Politis afdeling for organiseret kriminalitet, som efterforsker den seneste sag fra Hirtshals.