EMNER

Norske Dagbladet ude af kampen om Orkla Media

{ KØBENHAVN: Det norske avishus Dagbladet er ikke længere med i kampen om Orkla Media og dermed Berlingske Tidende. Koncernchef Cato Hellesjø kunne ikke få stablet et bindende bud på benene, inden fristen udløb, oplyser Berlingske.dk Det er overraskende, fordi Dagbladet-ejer Jens P. Heyerdahl og koncernchef Cato Hellesjø fra starten virkede mest interesseret og var klarest i meldingerne om interessen for Orkla-koncernens mediedivision. Årsagen til det manglende bud er ukendt, men ifølge Næringsliv24 har personer tæt på processen vurderet, at Dagbladet-koncernen har fået problemer med finansieringen og ikke har kunnet rejse nok kapital på egen hånd. /ritzau/