Norwegian-piloter strejker fra lørdag morgen

Arkivfoto

Arkivfoto

En række af Norwegians skandinaviske piloter kommer ikke til at sætte sig i cockpittet i selskabets fly fra lørdag morgen.

Piloterne strejker, efter at forhandlinger mellem dem og flyselskabet er brudt sammen kort efter midnat natten til lørdag, skriver det norske nyhedsbureau NTB.

70 af Norwegians piloter bliver ramt af strejken, der indtil videre vil vare frem til tirsdag. Fra onsdag vil strejken muligvis blive optrappet og ramme op mod 650 piloter.

Afstanden for stor

Nils Dalseide, der som forligsmand har mæglet i konflikten, har tidligere fredag oplyst, at afstanden mellem parterne YS-forbundet Parat og NHO Luftfart var for stor.

Parterne sad sammen ved forhandlingsbordet, da den officielle tidsfrist for at finde en aftale blev overskredet. Kort tid efter valgte man at afbryde forhandlingerne uden en løsning.

Norwegian håber at kunne undgå flyaflysninger, men selskabet opfordrer passagerer til at tjekke hjemmesiden for at få oplysninger om en specifik afgang.

- Hvis parterne mod forventning ikke når til enighed, vil målet være at gennemføre det planlagte flyprogram lørdag og søndag. Flyvninger til USA og Thailand kommer efter planen til at blive gennemført som normalt, lyder det i en udtalelse fra Norwegian.

/ritzau/NTB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.