Danmark

Norwegian skruer op for væksten

Selskabet forventer at åbne flere ruter til USA og i Europa

Scanpix

Scanpix

DANMARK:Efter et år med pause i væksten skruer Norwegian igen helt op for ambitionerne. Det norske lavprisselskab vil næste år åbne masser af nye ruter og tilbyde langt flere flysæder både til korte og fjerne destinationer. Det skriver Finans onsdag.

- 2015 var et år med konsolidering. Men vi får leveret mange nye fly næste år, og dermed er vi tilbage på vækstsporet, siger Bjørn Kjos, adm. direktør i Norwegian.

Han forventer, at kapaciteten i selskabet i 2016 vil stige med 20-25 pct. Det betyder, at Norwegian vil vokse langt mere end markedet. Selskabet vil også tage markedsandele, da ingen af de større konkurrenter i Europa planlægger en vækst i samme størrelse.

Det er først og fremmest den oversøiske trafik, som vil blive udvidet markant. Norwegian tilbyder næste år 40 pct. flere sæder på de lange ruter til USA og Asien. På ruterne i Europa planlægger selskabet at øge kapaciteten med ca. 12 pct.

Årsagen er blandt andet, at konkurrencen ikke er så hård på de lange ruter, som ingen andre lavprisselskaber beflyver.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.