Norwegian vil atter mangle piloter

Lederen af det norske pilotforbund forudser, at Norwegians pilotmangel genopstår

Arkivfoto

Arkivfoto

HELE LANDET: Lederen af det norske Pilotforbund, Petter Førde, mener, at Norwegians mangel på piloter vil opstå igen efter de seneste dages mange aflysninger - heriblandt i Aalborg Lufthavn mandag samt tirsdag morgen.

Førde siger, at piloter på jobjagt vil satse på fastansættelser, og det kan Norwegian ikke tilbyde. Derfor er job hos Norwegian uaktuelt for mange piloter.

Det skriver Dagens Næringsliv.

- Markedet er hårdt med meget konkurrence. Vi har rekrutteret over 500 piloter i 2016 og kommer til at rekruttere mere end 600 piloter i år. Vi har allerede rekrutteret 400 piloter i år, så disse påstande stemmer overhovedet ikke, skriver Bjørn Erik Barman Jenssen, administrerende direktør i Norwegian Air Resources, i en e-mail som svar på Førdes udspil.

Forsinkelserne i weekenden førte til problemer for et stort antal passagerer. Blandt andet måtte to musikkorps aflyse ture, som de længe havde glædet sig til. Mandag aften var 19 afgange blevet aflyst på kort tid. Ifølge pressemedarbejder Astrid Mannion-Gibson, så gennemførte Norwegian 99,7 pct. af de planlagte flyvninger i maj, 99,4 pct. i april og 99,5 pct. i marts.

/ritzau/FINANS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.