Nostalgisk juletrip på Torvecafeen

Duoen "Musik Grossisten" trak mange til koncert

NIBE:Godt nok var de ikke lokale, men alligevel trak de nibenitter i hobetal til julekoncert i Torvecafeens snævre, men hyggelige lokaler. Daniel B. Henriksen og Jan Edward, der til sammen danner duoen med det noget spøjse navn "Musik Grossisten", viste sig at nemlig at være et trækplaster. Navnet "Musik Grossisten" signalerer måske ikke ligefrem kultur og kunst, men til gengæld loves der masser af musik engros, og det var lige hvad de - måske - en smule juletrætte nibenitter havde brug for denne aften, der ikke helt lignede de øvrige af slagsen. Med rappe og rodfaste numre af Beatles, Kim Larsen, Poul Krebs og en hel masse andre, satte de to grossister en solid dagsorden, der hævede julestemningen mindst et par trin op. Og der blev både sunget, skrålet og danset med, mens røgtågerne bølgede frem og tilbage og der blev råhygget, julesnakket. Larsen og Edward kan deres kram. De mødtes egentlig ved en tilfældighed, da de var med i to tidligere Aalborgbands Spoons og Bornholmerne, der havde for vane at hjælpe hinanden ved sygdom og frafald i øvrigt. Dette møde gav senere anledning til "Musik Grossisten", der lørdag for første gang - vist nok - stod ansigt til ansigt med nibenitterne.