Færdselsforseelser

Notorisk spritbilist må vente på dom

Et vidne udeblev for tredje gang, og en 49-årig mand fra Hadsundområdet må derfor vente endnu en uge på sin dom.

En 19-årig mand fra lokalområdet kørte torsdag aften galt i bil på Ullerupvej ved Aggersund. Politiet formoder, at han var beruset. Arkivfoto

En 19-årig mand fra lokalområdet kørte torsdag aften galt i bil på Ullerupvej ved Aggersund. Politiet formoder, at han var beruset. Arkivfoto

Torsdag blev ikke dommens dag i sagen, hvor en 49-årig mand fra Skelund ved Hadsund blandt andet står tiltalt for flere tilfælde af kørsel uden kørekort og et enkelt tilfælde af spirituskørsel. Inden sagen blev udsat kom det frem, at den tiltalte erklærer sig indforstået med, at to af hans biler konfiskeres, og han erkendte sig skyldig i at have køre uden kørekort. Derimod nægtede manden sig skyldig i at have kørt spritkørsel i juni måned. - Jeg har siden nytår kun drukket tre genstande om dagen, derfor ved jeg, at jeg ikke var fuld, sagde den tiltalte. Promille på 1,52 En blodprøve taget umiddelbart efter, at manden blev standset af politiet viste, at hans promille var på 1,52. Et vidne, der var indkaldt af forsvaret, mødte for tredje gang ikke op i retten, hvorfor dommer Mette Kølln valgte at udsætte sagen til onsdag 28. september. Politiadvokat Peter Rask mente ikke, at det ikke fremmødte vidne var årsag nok til at udsætte sagen, men dommeren valgte altså at følge forsvarets indstilling. Varetægtsfængsling forlænget Forsvaret mener, at vidnet er væsentligt, da vidnet ifølge forsvaret førte bilen i en af de sager, hvor den 49-årige står tiltalt for at have kørt bil uden kørekort. Dommeren forlængede den tiltaltes varetægtsfængsling frem til retsmødet på næste onsdag. Manden har siddet varetægtsfængslet siden 17. juli. Manden har op mod 100 domme bag sig overvejende på grund af spritkørsel, kørsel uden kørekort og. tyveri af nummerplader.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst