EMNER

Novo-ansat mistænkt for insiderhandel

KØBENHAVN:Novo Nordisk har suspenderet en medarbejder, efter at vedkommende er blevet sigtet for insiderhandel af Bagmandspolitiet. – Medarbejderen har ikke ledelsesansvar, men har haft adgang til information, der kan påvirke Novo Nordisks aktiekurs, skriver Novo Nordisk i en pressemeddelelse. Medicinalkoncernen samarbejder med Bagmandspolitiet om efterforskningen af sagen, som umiddelbart vurderes at være en isoleret sag, der kun involverer den enkelte medarbejder. /ritzau/