Sukkersyge

Novo tilbagekalder tre mio. insulinpenne

0,14 procent af dem har produktionsfejl - men uvist hvilke

Novo Nordisk må kalde flere millioner insulinpenne tilbage efter at der er konstateret fejl på en lille antal. Arkivfoto

Novo Nordisk må kalde flere millioner insulinpenne tilbage efter at der er konstateret fejl på en lille antal. Arkivfoto

KØBENHAVN:Novo Nordisk tilbagekalder tre millioner insulinpenne i Europa på grund af en produktionsfejl, som betyder risiko for, at patienterne kan få for meget eller for lidt insulin, oplyser Novo Nordisk til Ritzau.

Ifølge Novo Nordisk betyder en produktionsfejl i en lille del af insulinpennene, produceret i Kina, at visse partier må tilbagekaldes i 13 europæiske lande, herunder Danmark. Fejlen kan føre til hypo- eller hyperglykæmi - for lavt eller for højt blodsukker.

Hele partier kaldt tilbage

- Da vi ikke har mulighed for at afgøre, hvilke penne i de her partier, det drejer sig om, så tilbagekalder vi samtlige penne i partierne, siger kommunikationsdirektør i Novo Nordisk Mike Rulis til Ritzau.

Han oplyser, at det er 0,14 procent af de tre millioner insulinpenne, der er ramt af fejlen.

For meget eller for lidt

Fejlen er fundet i produkterne Novomix 30 Flexpen og Novomix 30 Penfill, hvor en del altså har fået for meget eller for lidt insulin i sig.

Det svinger fra mellem 50 og 150 procent af den tiltænkte mængde insulin per milliliter. Det skriver den europæiske lægemiddelstyrelse, EMA, i en pressemeddelelse.

EMA anbefaler derfor at patienter, der bruger Novomix 30 Flexpen/Penfill fra de berørte partier skifter til uberørte partier eller, hvis de ikke er tilgængelige, til alternativ behandling, lyder det i pressemeddelelsen.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst