USA

Novo vil ansætte 700 flere i USA

{ KØBENHAVN: Med 1900 salgsmedarbejdere inden for diabetesområdet i USA vil Novo Nordisk nu erobre en større del af markedet. Novo har hidtil haft 1200 folk til salg af blandt andet insulin, men der skal nu ansættes 700 ekstra. - Vi vil gerne styrke vores position på det amerikanske insulinmarked, da der stadig er store muligheder på det marked. Vi har en markedsandel i dag på mange andre markeder på 40 procent - i Europa endda endnu højere. Vi kan ikke se, hvorfor den andel på sigt ikke kan være lige så høj i USA som i Europa, siger kommunikationschef Mike Rulis. /ritzau/