Nowacos overskud vokser

Nowaco fik sidste år et overskud før skat på 45 millioner kroner. Det er en forbedring på seks millioner kroner i forhold til 2010.

Nowacos ansatte solgte sidste år for 1,8 milliarder kroner fødevarer.Arkivfoto: Claus Søndberg

Nowacos ansatte solgte sidste år for 1,8 milliarder kroner fødevarer.Arkivfoto: Claus Søndberg

Overskuddet efter skat blev på 34 millioner kroner mod 29 i 2010. I 2011 er antallet af medarbejdere forøget med 10 til i alt 130 personer fordelt med 70 ansatte på hovedkontoret i Aalborg og 60 ansatte rundt om på kloden. Nowaco solgte sidste år varer for 1,8 milliarder kroner. Der bliver udbetalt 20 millioner kroner i udbytte i regnskabsåret 2011 til ejerne, der er Nowacos administrerende direktør, Preben Nielsen, og hans familie. Selskabets ledelse anser årets resultat for særdeles tilfredsstillende. Ser optimistisk på fremtiden Selskabets ledelse ser fortsat store muligheder for at fastholde og udbygge markedspositionen. På denne baggrund forventer ledelsen i Nowaco i 2012 et resultat på samme eller lidt højere niveau end i 2011. Nowaco er en handelsvirksomhed, der handler med frosne og ferske fødevarer. Sortimentet består primært af frosne produkter indenfor svinekød, fjerkræ, oksekød, fisk og grøntsager. Inden for de seneste år er tørrede produkter (nødder, mandler, rosiner og abrikos) blevet en væsentlig handelsvare. I 2011 har Nowaco etableret sig med kontor i Szczecin i Polen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Nordjyske sygehuse skal finde 250 millioner kroner i år: Her kan det gå ud over patienters sikkerhed
Luk