NSU’erne frem i lyset til familietræf

Gamle NSU’ere, der var populære i 1950’erne og 1960’erne, kommer når NSU-Club fylder 25 år

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sanne og Leo Madsen holder meget af deres NSU.PRIVATFOTO

DRONNINGLUND:Tiden skrues tilbage til 1950’erne og 1960’erne, når der bliver nationalt fødselsdagstræf. Det er NSU-Club Danmark, der står bag. Der skal køres ”familierally”, hvor familien ikke nødvendigvis består af en NSU-bil, en NSU-motorcykel og to klubmedlemmer til at fremføre dem i det nordjyske landskab. Udover de to piloter består et hold også at en tredje person, der har rollen som navigatør eller stifinder, eller hvad man kunne finde på at kalde vedkommende. - For os er det ligegyldigt, om tredjemanden sidder i bilen eller bag på motorcyklen. Vil man være endnu flere i bilen, blander vi os såmænd heller ikke i det, men der vil kun være præmiering til de tre officielle deltagere på holdet, fortæller Leo Madsen fra NSU-Club Danmark. - For unge mennesker i dag siger det tidligere tyske bil- og motorcykelmærke NSU måske ikke så meget, men for de, der var unge midt i sidste århundrede, taler navne som Max og Lux samt Fox, Prinz og TT deres tydelige sprog. - Og har man lyst eller behov for at få nostalgien pudset lidt op, vil der være rig lejlighed til det i forbindelse med det nationale træf. - Træffet afvikles i forbindelse med NSU-Club Danmarks 25-års fødselsdag. Leo Madsen fortæller, at træffet vil være meget ambitiøst tilrettelagt med overnatning for deltagere og køretøjer på græsarealerne omkring idrætshallen og med spisning på Dronninglund Slot lørdag aften. - Der forventes flere end 100 deltagere med biler, motorcykler og knallerter fra 1950’erne og 1960’erne og de tidlige 70’ere, og disse køretøjer vil om formiddagen være linet op på parkeringspladsen foran rådhuset, inden de ved middagstid sendes ud på en art ”Familierally” i landskabet omkring Dronninglund Storskov. Her vil en bil og en motorcykel danne hold, og førere og observatører vil være klædt i tidstypisk tøj for den epoke. - Det er næsten som klippet ud af ”Krøniken”, bemærker Leo Madsen.