Aalborg

NT tager ny busterminal i brug

AALBORG: Nordjyllands Trafikselskab tager dele af den nye Aalborg Busterminal i brug i morgen. Selv om håndværkerne endnu ikke er helt færdige, flyttes busserne til den nye terminal, der er en del af Kennedy Arkaden. Det skyldes blandt andet, at NT"s ruter - bortset fra bybusserne - skifter køreplan i morgen, og at håndværkerne skal i gang med den del af området, der hidtil har fungeret som midlertidig busterminal. Fra søndag vil syv-otte af de i alt 11 perrroner til regionalbusser være klar til brug. Den nye ventesal med NT-butik og toiletter åbner også, men kiosk- og café-området er ikke indrettet endnu. Det var også meningen, at den nye nedkørselsrampe skulle tages i brug , men som omtalt i NORDJYSKE er rampen for smal. Udvidelsen af rampen er i fuld gang, og NT forventer, at busserne kan køre på den omkring årsskiftet. Indtil da kører de berørte ruter ind til busterminalen via Dag Hammerskjölds Gade. Den nye buserminalen skal efter planen indvies 4. april. green