Nu åbner Jem & Fix i Dronninglund

Lokalplan for Jem & Fix i Dronninglund endeligt vedtaget

Lone Beck
Placeringen af en ny Jem & Fix på hjørnet af Østre Ringgade og Asaavej i Dronninglund har fået mange Dronninglund-borgere til at protestere. Foto: Kurt Bering
Dronninglund 18. september 2015 19:22 - Opdateret 18. september 2015 19:24

DRONNINGLUND: Mange Dronninglund-borgere glæder sig til at få en Jem & Fix i byen. En del borgere glæder sig dog ikke over at lavprisbyggemarkedet skal ligge på hjørnet af Asaavej og Østre Ringgade.

Men sådan bliver det. Byrådet godkendte forleden lokalplanen for Jem & Fix endeligt. Kun Ole Bruun (EL) stemte imod.

- Virksomheden vil ligge sådan, at de ødelægger en af de fine indkørsler Dronninglund er så berømt for, indvendte Ole Bruun.

Lasse Riisgaard (V) måtte gå uden for døren, mens lokalplanen var på byrådets bord. Han er ansat hos TK Development, der skal bygge byggemarkedet.

Karsten Frederiksen (K), formand for teknik- og miljøudvalget, fortalte om de indsigelser, der har været imod projektet.

Set med Karsten Frederiksens øjne stod man med valget imellem en Jem & Fix ved Østre Ringgade eller ingen Jem & Fix. Byggemarkedet lod sig ikke overtale til en anden placering.

- Vores vurdering er, at det samlet set vil være til gavn for Dronninglund by, sagde Karsten Frederiksen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...