Nu blander Anistons inderkreds sig i Brangelina-bruddet

Stjernens veninde Courteney Cox og mand, Justin Theroux, raser over, at Aniston er trukket ind i Pitts brud.

Courteney Cox poses at premiere in Los Angeles, California, Courteney Cox Foto: Reuters/Mario Anzuoni

Courteney Cox poses at premiere in Los Angeles, California, Courteney Cox Foto: Reuters/Mario Anzuoni

Efter 12 års forhold, hvoraf to af dem var som mand og kone, bekendtgjorde Angelina Jolie tidligere i september, at hun og Brad Pitt skal skilles.

Jolie begærede skilsmisse af hensyn til "familiens velbefindende" og søger samtidig fuld forældremyndighed over parrets seks børn.

Parret mødte hinanden under indspilningerne til "Mr. & Mrs. Smith" i 2004, og kort tid efter Pitts skilsmisse fra "Venner"-stjernen Jennifer Aniston stod han og Jolie frem som kærester.

Selv om Aniston for længst har fundet kærligheden på ny i ægteskabet med skuespilleren Justin Theroux, er trekantsdramaet mellem hende, Jolie og Pitt atter hvirvlet op igen, så nu forsøger Anistons "Venner"-veninde Courteney Cox at beskytte skuespillerinden.

- Jeg synes, vi forværrer det ved overhovedet at tale om det. Hun har intet med det at gøre, raser Cox nu kortfattet i en kommentar til mediet Entertainment Weekly.

Selv har Aniston forholdt sig tavs, men hendes nuværende mand, Justin Theroux, har for nylig også knyttet en kommentar til Brangelina-bruddet og ligesom Cox raset over, at Aniston bliver trukket ind i det.

- Det er nonsens. Og det er chokerende, hvordan det er blæst op, når der sker langt mere alvorlige ting i verden, sagde 45-årige skuespiller til The Business Insider.

- Som skilsmissebarn ved jeg, hvor forfærdeligt det er for børnene, og det er egentlig det eneste, man kan sige, sagde han.

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst