Lokalpolitik

Nu bliver der - endnu - mere tid til Zippi

Byrådssekretær Jørn Johansen takker af efter næsten 31 år i Hjørring Kommune

Jørn Jo­han­sen i regn­vej­ret med sin hund Zippi, som blev nr. 2 ved DM i sin klas­se. foto: Kurt Be­ring

Jørn Jo­han­sen i regn­vej­ret med sin hund Zippi, som blev nr. 2 ved DM i sin klas­se. foto: Kurt Be­ring

HJØRRING:- Sit Zippi. Sit, lyder det fra Jørn Johansen og hans hund hopper ud af bilen og lystrer - næsten - med det samme. Den har fået lov til at sidde i tørvejr, mens ”far” er ude og træne de andre hunde på eliteholdet. Regnen siler ned, så de efterhånden ligner vandhunde. - Jeg har kaldt den Zippi, fordi det skal være et navn, man kan kalde i det høje toneleje. Det bruger vi til at rose hundene. Vi bruger det dybe, når vi skælder dem ud, siger Jørn Johansen. Til nytår takker byrådssekretær Jørn Johansen (66) af efter næsten 31 år i Hjørring kommune. Han forlader det borgmesterkontor, som han været chef for, og får nu mere tid til at dyrke den anden side af den kommunale embedsmand: friluftsmennesket Jørn Johansen, som elsker at træne med sin hund. Og for den skyld også andres hunde. NORDJYSKE har sat ham stævne på træningsbanerne i Forstbotanisk Park syd for den tidligere Landbogård. Her holder en af landets største afdelinger af Danmarks Civile Hundeførerforening (DCH) til, og her bruger Jørn Johansen de fleste lørdage i vintersæsonen med at være træner for medlemmernes hunde. Om sommeren er det tre aftener om ugen. Selv har hans Nova Scotia Duck Tolling Retriever fået en 2. plads i DM i sin klasse. Hans hundeinteresse stammer fra barndommen, hvor hans forældre nægtede at give ham den hund, som han så inderligt ønskede sig. - Heldigvis! De boede på 1. sal i en lille lejlighed i Slagelse. Det ville ikke have været godt for en hund, siger Jørn Johansen. I stedet kastede han sin kærlighed på købmandens sorte schæfer Bjørn. Købmanden boede i underetagen. Jørn Johansen gik tur med hunden og besluttede at han som voksen ville have en hund og at han ville lære den noget. Først i Hjørring fik han hund. En interesse hans hustru og døtre i øvrigt deler fuldt og helt. Jørn Johansens og hans kone Else har hver sin hund! Og datteren Tove går end-nu mere op i det end sine for-ældre. Den første hund skulle være en god vagthund og samtidig en børnevenlig hund: det blev en boxer. - Det overrasker mange, men en boxer er utrolig tålmodig overfor børn. Ofte lå den nederst i en stor bunke børn til børnefødselsdagene. Når den trods alt trængte til en pause krøb den ind under sofaen og pustede ud, siger Jørn Johansen. Og vagthund var den bestemt også. - Vi bestilte en mand til at reparere vores vaskemaskine, mens vi ikke var hjemme. Da han ville forlade huset med sin værktøjskasse stillede vores boxer sig i vejen. Ingen skulle bære noget ud af vores hjem, siger Jørn Johansen med et grin. Manden blev først lukket ud, da Jørn Johansen kort efter kom hjem fra arbejde. Hjørring via Grønland Hans lange karriere begyndte på Sjælland og førte ham via 13 år på Grønland til sin kone Elses hjemby i Vendsyssel. På Grønland var han fuldmægtig og senest kæmner i Jacobshavn. Han mødte sin kone på Grønland og her blev begge døtrene Tove og Lene født. Rejsen gik dog tilbage til Danmark af hensyn til døtrenes skolegang. I Hjørring kommune har han blandt andet været chef for pensionsafdelingen og i sidste omgang fra 1987 byrådssekretær og kontorchef for borgmesterkontoret. I Hjørring Kommune har han blandt andet været primus motor for indførelsen af kommunens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem, hvilket har givet ham et positivt syn på computere. - De gør tingene lettere i dagligdagen. I dag ville jeg ikke undvære dem, siger Jørn Johansen. Blandt Vendelboer Sjællænderen har taget nogle af vendelboernes særtræk til sig. Ikke mindst det særlige lune. - Vendelboer kan godt lide at drille hinanden, sådan i al godmodighed. Mine kolleger på borgmesterkontoret vil nok sige, at jeg har lært det, og benytter mig en del af det i kaffepausen, siger Jørn Johansen med et smil. - Jeg får heldigvis igen med samme mønt. Et andet særtræk nordenfjords var vendelboernes lyst til at vide meget om dem, de møder. Lad os da bare kalde det ved dets rette navn: nysgerrighed. - Der er større afstand mellem mennesker på Sjælland. Der mener man, at det ikke rager andre, hvad man laver, siger Jørn Johansen, som synes, at det er en tiltalende egenskab ved Vendsyssel, at man kan komme tættere på folk. - I begyndelsen syntes de lokale, at det var sjovt at snakke dialekt til ”sjællænderen”. I dag forstår jeg dog mere af den. Et år ekstra Oprindeligt havde han planlagt at gå på pension og hygge sig med hundetræning i naturen, bøger i lænestolens dyb og sin frimærkesamling, men så blev kommunalreformen udformet, så borgmestrene skulle sidde et år ekstra. Jørn Johansen besluttede at følge med sin borgmester, Bent Brown. - Det passer meget godt, at jeg går nu, hvor tingene alligevel brydes op med indførelsen af den nye storkommune, siger Jørn Johansen. Og så længe der er hunde, frimærker og gode historiske romaner som Leif Davidsens og Jan Guillous til, kommer Jørn Johansen ikke til at kede sig. Byrådet takker 8. december Jørn Johansen for - med byrådets egne ord- ”engageret og kompetent arbejdsindsats gennem alle årene” ved en reception i kantinen, 4. sal på Codanhus kl. 13.30-15.30.