Aalborg

Nu brøler Kvægtorvet

Oplevelsescenter med alskens tilbud åbner efter planen i 2011.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Indgang til oplevelsescentret Kvægtorvet - dele af den gamle gavl, der står den dag i dag, er fjernet.

Et 2300 kvadratmeter stort oplevelsescenter med alt fra musik, shows og konference-faciliteter til restaurant, café, kunstneriske og andre kulturelle aktiviteter åbenbarer sig efter planen ved Aalborgs havnefront i 2011. Lige over for Musikkens Hus, Nordkraft og det kommende hoteltårn. - Vi regner med at støbe fundamentet i foråret, og selve byggeriet tager to år, siger chefarkitekt for ejeren af grunden og bygherren 2E Ejendomme, Svend-Aage Jakobsen. - Kælderen kommer i udbud om en måneds tid, lyder meldingen fra bygningskonsulent Ole Nielsen fra Pallisgaard & Frede D. Nielsen på vegne af 2E Ejendommes ejere, Jesper Skovsgaard og Mogens Jørgensen alias selskabet Kvægtorvet af 1912 A/S. Chefarkitekten arbejder netop nu med de endelige tegninger til en bygning med et enkelt 2100 kvadratmeter stort rum delt i tre med luft imellem, et kig til kælderen, og et direkte vue til Limfjorden gennem Kvægtorvs-rigtige vinduer. - Vi er forpligtet til at genrejse bygningen i nøje samklang med planlægningen af Musikkens Hus, og det lever vi nu op til, fremhæver Svend-Aage Jakobsen. - Vi der arbejder med Kvægtorvets genrejsning forventer, at også Aalborg Kommune og Realdania - som ansvarlige for realiseringen af Musikkens Hus - lever op til denne forpligtelse.