Nu er den "sejlklar"

Erling Madsen færdig med flot fregat fra 1600-tallet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Efter fem år er Erling Madsen endelig færdig med at bygge fregatten Sovereign of the Seas" (havets hersker). Foto: Henrik Louis

STENUM:Erling Madsen har gennem fem år været i værkstedet næsten hver dag, men nu er projektet færdigt:En model på godt to meter af en engelsk fregat fra 1637. - Englænderne brugte tre år på at bygge det. Det er verdens dyreste skib nogensinde for det kostede landets nationalprodukt i to år, fortæller han. Det var dengang verdens klart største skib: ca. 70 meter lang og ca. 23 meter højt. Det havde 100 forgyldte kanoner, forgyldte relieffer og ornamenter overalt på skibet. Det blev døbt "Sovereign of the Seas" ("havets hersker"). Begyndte i stævnen Erling Madsen begyndte med gallionsfiguren, Edgar den Fredsommelige, der rider over syv konger. - Jeg bestemte, at hvis jeg ikke kunne lave den, så ville jeg ikke begynde på selve skibet. Den engelske fregat er lavet af titusindvis af små dele, og Erling Madsen har også lavet det indvendigt som originalen: - Jeg har lakeret gulvene og brugt dæksbjælker, selv om ingen kan se ned i det. Det er min tilfredsstillelse at lave det rigtigt. De første år arbejde han på skibet ved Børglum Udstillingen, hvor tilskuerne fulgte udviklingen. - Det er svært at stille op igen, for det er ikke sådan at transportere. Det kan ikke være i traileren og jeg ved heller ikke, om det kan holde til at blive flyttet, siger den 78-årige skibsbygger. Som tidligere mister Erling Madsen interessen, når skibet er færdigt. - Jeg vil gerne sælge det - for den sags skyld kunne det godt blive sendt til England, siger han helt roligt.